Øjet er det organ, der opfanger lyset. Signal bliver sendt videre tværs gennem hjernen til et center bagerst i hjernen, hvor lyset bliver tolket og dannelsen af billedet sker. Dette sker i meget tæt samarbejde med resten af hjernen, hvor ny efterspørgsel på blikretning, fokuspunkt etc. bliver skabt.
Øjnene og synscenteret i hjernen er så tæt forbundet, at det er svært at sige, hvor det ene starter og det andet slutter.
Alle de små som store bevægelser, vi som menneske gør, bliver styret af hjernen i samarbejde med synet, muskel/led sansen og balancen. Derfor vil en fejl eller mangel i systemet påvirke alle vores daglige gøremål.
Synstræning er en form for hjernegymnastik, hvor man fokuserer på at optimere synets færdigheder og øjnenes samarbejde.